Det er meget interessant at observere hvordan immigranter i USA opfatter deres "værtsland" i en sammenligning med danske/europæiske indvandrere. ”Indvandre” som jeg taler med her, er tit anden eller tredje generationsindvandre som har lyst til at etablere et bedre forhold til deres ”hjemland”. Bare disse kategorier siger meget om hvilke type mennesker jeg referer til.
Jeg har altid forstået det sådan at der er store forskelle imellem forskellige landes forhold til deres indvandre og omvendt. Især sammenligner man meget Europa vs. USA.
Men jeg har bidte mærke til at meget af den kritik mine American Lebanese venner har, er samme slags som jeg hører i DK. Der er generelt en følelse af at være evige fremmede, uforenelige værdier og synspunkter mellem dem og ”amerikanerne”(referencen går til hvide europæisk afstamning amerikanere som åbenbart er de rigtige amerikanere). De benægter tit dybden af ”de andres kultur” og ser den som overfladisk og koldt. De forklarer at amerikanerne umuligt vil kunne forstå mellemøstlige kultur. Argumentet for hvorfor de aldrig rejser rundt i USA er tit at USA ikke har så meget flotte natur, og det er grunden til de er nødt til at tage til Libanon!!!!! Fuldstændig det samme som danske indvandrere påstår. Jeg har en fornemmelse af at trods alt, identificerer amerikanske indvandrere sig mere med USA end danske indvandrere ofte gør. Det kan nok forklares med at mange indvandre i USA måske er endnu ældre og det sammensatte samfund i USA. Men jeg er generelt meget forundret over hvor meget af de samme følelser indvandring bringer hos folk uanset hvor du bor og under hvilke forhold. Og hvor meget folk bruger modidentiteter til at danne deres egen identitet som noget særligt.
Samtidigt havde de allesammen uden undtagelse, det til fælles, at de er utilfredse med den måde samfundet fungere i Mellemøsten og gerne vil ændre den. De bringer tit eksempler fra ”vesten” for at forklare hvordan det kan gøres bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar