Jeg har altid udadtil prøvet at være åben overfor folks valg af religion eller ej og i forskellige former som en god demokrat. Men jeg må indrømme, det har jeg svært ved indvendigt! Jeg kan ikke lade være med at tænke at det er lidt dumt.
Eller lad mig være ærlig, jeg synes faktisk at det er ret dumt. Når jeg snakker med en studerende fra Mellemøststudier der virker til at vide så meget om Mellemøsten og hvordan den hænger sammen og han så vælger at fortælle mig at han tror på at Noah eksisterede og han havde en båd og der var en oversvømmelse, bliver jeg bare sur!
Jeg er godt klar over at han sagtens kan rationalisere historien ved at sige at den historie måske er overdrevet men at det har eksisteret på en eller anden måde, og at det er den moderne form for religion. Men jeg bliver stadig irriteret fordi når der findes så mange andre interessante fænomener der faktisk kan bevises, hvorfor skal man hænge sig fast i en myte skrevet for mange år siden? Men diskussionen ender med at ingen kan bevise eller modbevise historien!!! So it comes down to FAITH! What has faith got to do with historiske faktaer?
Spørgsmålet om historiens sandhed er direkte forbundet til din tro. Den bliver brugt til at bevise helligheden af religion, dens spirituelle karakter og forbindelse, og endda dens brugbarhed og overlegenhed i vores samfund. Og det er det der pisser mig af!!!!! Når man stadig diskuterer sandsynlighed af den historie, er det fordi folk stadig vil gøre biblen til en mere troværdig tekst end den egentlig er. I stedet for at kigge på den som en historie skrevet af mennesker der er værd at analysere som andre myter og gamle tekster! Men det er jo klart at den så vil den miste sin mening og rode rundt folks identitetsopfattelse!! Kan vi snart komme over gamle myter og gamle mænd?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar